|
Foredrag, oplæg & workshops
Et foredrag, oplæg eller en workshop får altid sit eget liv, afhængigt af emnet, hvem deltagerne er, hvad konteksten er og - selvfølgelig - hvordan produktet leveres fra scenen.
Nedenfor er skitseret et par eksempler på foredrag/oplæg, som har været gennemført en/flere gange med forskelligt publikum.
Bataljonens stemme (foredrag)
Om udsendte soldater, de pårørende og mediernes rolle – med udgangspunkt i egenoplevelser i Irak 2004-2005, som tolk for den danske bataljon i Basra-provinsen.
Varighed
2 timer
Pris
4.000 kr. ekskl. moms

Kulturforskelle vs. menneskeligheder (debatoplæg)
På arbejdspladsen, i Grundloven og i skoleklassen er det både nødvendigt, interessant og politisk korrekt at undersøge og tage højde for kulturforskelle.
Bare vi nu ikke glemmer, at vi alle er mennesker og at vi derfor er så ens på langt de fleste områder, at det kan virke konfliktsøgende at tage udgangspunkt i de før omtalte kulturforskelle...
Varighed
3 timer
Pris
4.000 kr. ekskl. moms
Kulturforståelse & kontaktfærdigheder (workshop)
Workshoppen er inspireret af og har egne oplevelser som omdrejningspunkt. Både gode og dårlige erfaringer fra uddannelsen af og samarbejdet med danske militære enheder før og under udsendelse, danner grundlag for dette praksisorienterede oplæg om bl.a. kontaktfærdigheder.
Kultur- & kontaktfærdigheder er ofte afgørende for den positive kommunikation og en respektfuld omgang med kollegaer/samarbejdsparter. De fleste mærker når noget ’er skævt’ i f.eks. en samtale, men de færreste formår at sætte fingeren på ’det, der er galt’…
Mellem mennesker tager vi os en dialog om jeres aktuelle mellemmenneskelige kultur – som den er og (måske) som den bør være!
Målene er 1) at italesætte et ofte overset område, 2) at gøre den enkelte bevidst om egne og andres kontaktfærdigheder, samt 3) at give deltagerne en række konkrete arbejdsredskaber til respektfuld og anerkendende tovejs-kommunikation.
Varighed
2-6 timer
Pris
2.000 kr./time, ekskl. moms
|